Lørdag d. 18 januar 2020 afholdt vi andet seminar om Folkets Universitet i Folkets Hus med oplæg af Jakob Jakobsen.
Referat
Tilstede: Jakob, David, Nanna, Nicoline, Jakob, Martin, Kresten, Jannik og Henrik.
Jakob viste filmklip og fortalte om den internationale Free University-bevægelse og dens baggrund. De første frie universiteter opstod i USA i midten af 1960'erne på Berkeley og i New York. Behovet for en anderledes tilgang til højere uddannelse opstod da store grupper af baby-boomere fra begyndelsen af 1960'erne søgte ind på de daværende meget konservative og elitære universiteter. Men udviklingen af frie universiteter havde også sin baggrund i Civil Rights-bevægelsen og de sorte Freedom Schools, hvor sorte lærte om deres egen hverdag og historie (et frigørelses-projekt svarende til Paulo Freire's arbejde med undertrykte landarbejdere i Brasilien, se De undertryktes pædagogik, 1973). Der er vise paralleller til den danske højskole-bevægelse omend der også er afgørende forskelle, idet højskolerne hverken er selvorganiserede eller revolutionære. Det frie universitet i New York blev til Alternate U, hvorfra vi så et filmklip om en feministisk teater workshop, og i England opstod London Anti University, med et endnu mere eksperimenterende indhold og form, hvor man søgte at nedbryde de kasser som det traditionelle universitet skaber mellem forskellige mennesker og forskellige fag, mellem teori og handling. I klippet fra en norsk dokumentarfilm om dette fra slutningen af 1960'erne nævnes det flere gange, at anti-universitetet er et opgør med konkurrencesamfundet. Halvtreds år senere synes vi ikke at være kommet spor længere i den retning, tværtimod.
Som det efterfølgende blev fremhævet, er mennesket i dag måske mere undertrykt end nogensinde før. Dette blev illustreret med et citat af en chilener, som havde besøgt Danmark lige efter Pinochets magtovertagelse (1973) og dengang havde set ”en glød i øjenene” på folk i Danmark og som fornylig atter havde besøgt Danmark og nu kun så ”et dødt blik”.
Vi diskuterede vigtigheden af en anden tilgang til uddannelse for at skabe social forandring og mulige årsager til at de mange forskellige initiativer på dette område i 1960'erne var så forholdsvis kortlivede (eksperimenterede sig ihjel, interne konflikter og fraktioner m.v.).
Det blev også pointeret, at det vigtige er processen, f.eks. at forandre den måde vi er sammen på, herunder også behovet for at udtrykke og anvende følelser.
Kresten anbefalede Børge Madsens Paradis Slaver (1996).
Afslutningsvis holdt David et kort oplæg om overvågningen af de bevægelser der ønsker demokratiske forandringer, som f.eks. De Gule Veste i Frankrig og de studerende i Hong Kong, gennem bl.a. meta-data tracking og misinformationer via bots, og fremhævede MyTurn app som et værktøj der slører hvor man befinder sig (gennem WiFi mesh networking) og som giver samme taletid til alle medlemmer af en gruppe.
Referat fra forrige møde her
Seminaret om Folkets Universitet var støttet af
Referat
Tilstede: Jakob, David, Nanna, Nicoline, Jakob, Martin, Kresten, Jannik og Henrik.
Jakob viste filmklip og fortalte om den internationale Free University-bevægelse og dens baggrund. De første frie universiteter opstod i USA i midten af 1960'erne på Berkeley og i New York. Behovet for en anderledes tilgang til højere uddannelse opstod da store grupper af baby-boomere fra begyndelsen af 1960'erne søgte ind på de daværende meget konservative og elitære universiteter. Men udviklingen af frie universiteter havde også sin baggrund i Civil Rights-bevægelsen og de sorte Freedom Schools, hvor sorte lærte om deres egen hverdag og historie (et frigørelses-projekt svarende til Paulo Freire's arbejde med undertrykte landarbejdere i Brasilien, se De undertryktes pædagogik, 1973). Der er vise paralleller til den danske højskole-bevægelse omend der også er afgørende forskelle, idet højskolerne hverken er selvorganiserede eller revolutionære. Det frie universitet i New York blev til Alternate U, hvorfra vi så et filmklip om en feministisk teater workshop, og i England opstod London Anti University, med et endnu mere eksperimenterende indhold og form, hvor man søgte at nedbryde de kasser som det traditionelle universitet skaber mellem forskellige mennesker og forskellige fag, mellem teori og handling. I klippet fra en norsk dokumentarfilm om dette fra slutningen af 1960'erne nævnes det flere gange, at anti-universitetet er et opgør med konkurrencesamfundet. Halvtreds år senere synes vi ikke at være kommet spor længere i den retning, tværtimod.
Som det efterfølgende blev fremhævet, er mennesket i dag måske mere undertrykt end nogensinde før. Dette blev illustreret med et citat af en chilener, som havde besøgt Danmark lige efter Pinochets magtovertagelse (1973) og dengang havde set ”en glød i øjenene” på folk i Danmark og som fornylig atter havde besøgt Danmark og nu kun så ”et dødt blik”.
Vi diskuterede vigtigheden af en anden tilgang til uddannelse for at skabe social forandring og mulige årsager til at de mange forskellige initiativer på dette område i 1960'erne var så forholdsvis kortlivede (eksperimenterede sig ihjel, interne konflikter og fraktioner m.v.).
Det blev også pointeret, at det vigtige er processen, f.eks. at forandre den måde vi er sammen på, herunder også behovet for at udtrykke og anvende følelser.
Kresten anbefalede Børge Madsens Paradis Slaver (1996).
Afslutningsvis holdt David et kort oplæg om overvågningen af de bevægelser der ønsker demokratiske forandringer, som f.eks. De Gule Veste i Frankrig og de studerende i Hong Kong, gennem bl.a. meta-data tracking og misinformationer via bots, og fremhævede MyTurn app som et værktøj der slører hvor man befinder sig (gennem WiFi mesh networking) og som giver samme taletid til alle medlemmer af en gruppe.
Referat fra forrige møde her
Seminaret om Folkets Universitet var støttet af
